Tunge øvre øjenlåg er en af de hyppigste årsager til at mange vælger at få en øjenlågsoperation.
De fleste af os får tungere øjenlåg , når vi bliver ældre, hvor huden generelt bliver mindre elastisk. Huden på øvre øjenlåg bliver slap og i nogle tilfælde tynger den ned over øjnene og kan forstyrre synet.
Er man et ungt menneske med tunge øjenlåg kan det skyldes at tilstanden er arvelig, også her vil en øjenlågsoperation være en god løsning.

En øjenlågsoperation er til dig, som har:

• Et træt udseende omkring øjnene
• Tunge øjenlåg og hængende øjenlåg
• Indsnævret synsfelt, sviende øjne og hovedpine pga. tunge øjenlåg

Ved hjælp af en øjenlågsoperation kan overskydende hud og fedtposer fjernes, hvilket giver et mere friskt udseende.
Lad vores erfarne øjenkirurg vejlede dig til forundersøgelsen, hvor vi sammen finder den rette behandling til netop dig.

Forundersøgelsen

Forundersøgelsen foregår ved vores speciallæge i øjensygdomme.
Inden beslutningen om en øjenlågskorrektion kommer du til en forundersøgelse. Det er ikke alle, der har glæde af en øjenlågskorrektion, og lægen vil kunne vejlede dig ved forundersøgelsen.

Vi anbefaler, at du skriver dine spørgsmål ned til forundersøgelsen. Det kan også være en god idé at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen, da der er mange informationer at forholde sig til. Det er vigtigt, at du føler dig tryg.

Ved forundersøgelsen vil øjenkirurgen se, hvilke muligheder der foreligger og om en korrektion af øjenlågene er det rette for dig. Du bliver grundigt informeret om indgrebet, forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer.

Der vil blive taget foto til dokumentation i journalen. Resultatet efter kosmetisk kirurgi er ikke blivende, idet de almindelige aldringsprocesser, rygning, graviditeter, vægttab og vægtstigninger vil kunne påvirke resultatet på længere sigt. 

Indgrebet foretages altid i lokalbedøvelse og er ambulant.

Tidsbestilling af øjenlågsoperationen

Du kan ifølge loven om kosmetiske behandlinger tidligst blive opereret en uge efter forundersøgelsen. Når du har været til forundersøgelsen og besluttet dig, planlægges det videre forløb individuelt.

Inden operationen

Du må IKKE indtage medicin, der kan have en blodfortyndende effekt. Kodimagnyl, Magnyl, Treo eller anden blodfortyndende medicin må ikke indtages 7 dage før operationen. Dette gælder også naturmedicin f.eks. fiskeolie, hvidløgspiller, E-vitamin etc.
Gigtmedicin må ikke tages 5 dage før operation, men må anvendes som smertestillende efter operationen.
Hvis du får blodfortyndende medicin, bør nedtrapningen foretages i samråd med din egen læge.
Vi råder dig til, at undlade rygning 3 uger før operationen og 2 uger efter. Dette for at sikre bedst mulig blodtilførsel til det opererede område og det pæneste resultat efter operation.
Hvis du er syg, bedes du ringer til klinikken for at forhøre dig om, hvordan du skal forholde dig.

Øjenlågsoperationen – Sådan foregår det

På operationsdagen må man ikke bære make-up eller anvende dagcreme.
En øjenlågsoperation tager sædvanligvis 1 time, men påregn cirka 1½ time på klinikken.

Vi starter med omhyggeligt at måle og tegne op, så det hverken er for meget eller for lidt der fjernes. Selve lokalbedøvelsen kan gøre lidt ondt, men det er hurtigt overstået. Når lokalbedøvelsen virker, går vi i gang med operationen. Lokalbedøvelsen mindsker både blødningen under operationen og fungerer som smertelindrende efter operationen.

Ved operationen ligger du med lukkede øjne. Det overskydende, markerede stykke hud, muskel og evt. det overskydende fedt fjernes. Såret lukkes med en meget tynd tråd, som fjernes efter 7-10 dage. Arret placeres i øjets globelinje og strækker sig ud til smilerynkerne. Dette giver det pæneste resultat.

Ved operationens afslutning vil du blive forsynet med isposer til øjnene for at mindske hævelsen og minimere blødningsrisikoen. Vi anbefaler, at du sidder med isposen i 15 min i venteværelset. Resten af dagen anbefales isposer/kølebriller 2 gange i timen á 10 – 15 minutters varighed. Skulle sårene sive med lidt blod, skal du hvile med hovedet højt og køle med frost-/isposer. Dette vil normalt stoppe en eventuel blødning.

Du må IKKE selv køre og vi anbefaler en ledsager til at følge dig hjem.

Efterkontrol

Stingene fjernes sædvanligvis 7-10 dage efter operationen. Vi vil desuden gerne se dig til afsluttende kontrol halvt år efter operationen. Kontakt os venligst og bestil tid ca. 1 måned før halvårskontrollen.

Forholdsregler efter operationen

For at få det bedst mulige resultat, skal du efter en øjenlågsoperation følge nedenstående retningslinjer for sport, arbejde og sol.

Arbejde

I princippet kan man starte på arbejde efter et par dage, hvis man blot har kontorjob. Man er dog synligvis påvirket af operationen, idet man har sår-tape på de øvre øjenlåg, som mange gange også kan være misfarvet. Tapen kan fjernes efter 4-5 dage. Derfor vil et realistisk bud være sygemelding i 4-5 dage, hvis man har udadvendt aktivitet og ikke ønsker, at andre folk skal se, at man er blevet opereret.

Sportsaktiviteter

Du skal undgå krævende sportsaktivitet i 2 uger efter operationen og kontaktsport i 4 uger.

Sol

Undgå direkte sol de første 4 måneder efter operationen. Anvend solbriller eller en hat med skygge ved udendørsaktiviteter i sommermånederne. Evt. påsmør forsigtigt solcreme (mindst faktor 15) med en vatpind. Det må ikke komme i øjnene.

Mulige bivirkninger efter øjenlågsoperation

Efterblødning
Et kraftigt blåt og hævet øje efter øjenlågskirurgi er tegn på efterblødning. Dette plejer ikke at ødelægge det blivende resultat, men forlænger tiden indtil øjenomgivelserne får et naturligt udseende.

Infektion
Ved al kirurgi kan der opstå infektion, og selv om dette er yderst sjældent i forbindelse med øjenlågsoperationer, kan det i yderste konsekvens forværre ar dannelsen. Tegn på infektion er rødme, varme, hævelse, dunkende smerter og evt. feber. Hvis du ryger, er risikoen for infektion større.

Følsomhed for lys
Øjnene vil være følsomme for lys og det kan være rart at bruge solbriller. Synet kan være lettere sløret og der kan være problemer med at fokusere i op til en måned efter operationen.

Øjnene løber i vand eller klør
Du kan opleve øget tåreflåd eller tørhed i øjnene den første uge.
Du kan bruge øjendråber for at lindre på kløe og brændende ubehag. De fås i håndkøb på Apoteket.

Arvævsdannelse
Der er en risiko for arvævsdannelse, men det plejer at foretage sig gradvist. Du bør være tålmodig. Heling af arvæv kan tage op til 1 helt år.
Vi anbefaler solbriller for at mindske risikoen for pigmentering af arvævet i sommermånederne (maj til september). Undgå direkte sollys.

Følesans
I sjældne tilfælde kan der forekomme nedsat følesans af øjenvipperne.